Depression
Mere end hver sjette af os udvikler en depression i løbet af livet. Og nyere statistik viser at kun en tredjedel bliver raske af den behandlingsform, der tilbydes i dag, nemlig kognitiv terapi kombineret med antidepressiv medicin. Og efter 18 måneder har halvdelen af dem, der blev raske, haft tilbagefald.
En depressiv lidelse påvirker i betydelig grad relationer til familie og venner, og kan gå ud over arbejde, søvn, appetit og sundhed. Mennesker ramt af depression er ofte optaget af at spekulere over følelser, hvor indholdet er værdiløshed, skyld eller skam, som er ude af proportioner, hjælpeløshed, håbløshed og selvforagt.
Andre symptomer inkluderer nedsat koncentrationsevne og hukommelse, dårlig søvn, tilbagetrækning fra sociale situationer og aktiviteter, reduceret seksuel lyst og tanker om selvmord.
Ny forskning viser at det er vores bekymringer og grublerier, der er den væsentligste årsag til depression.
Så i stedet for at arbejde med indholdet af dine tanker, støtter jeg dig med de nyeste MCT teknikker til at reducere selve din tankeproces. Med disse teknikker lærer du at styre dine tanker og dermed også dit humør. Du vil samtidig få hjemmeopgave, så du også derhjemme kan træne at kontrollere tankerne.
Jeg behandler depressioner gennem et fokus på at ændre negative tankeprocesser og uhensigtsmæssig adfærd og samtidig lindre traumatiske oplevelser. Vi vil sammen arbejde på at give dig troen og selvværdet tilbage og forbedre din evne til at styre dit liv ud fra din egen vilje.
Derfor er det af afgørende betydning, at du får en række redskaber til at håndtere kritiske situationer anderledes. De redskaber, opnår du gennem en terapeutisk proces.
Ofte vil en blanding af et terapeutisk forløb, der løser problemerne på længere sigt, og en medicinsk behandling med anti-depressiv medicin, der hjælper dig igennem den svære tid, give de bedste resultater. Jeg arbejder derfor gerne sammen med din læge om at hjælpe dig.
Kontakt mig for at høre mere om den terapeutiske behandlings muligheder.