top of page

Parsamtaler

Parsamtaler (parterapi) handler om at få klarhed over hvad der sker i jeres parforhold. Her får I mulighed for at få større forståelse for hinanden og genfinde glæden, ømheden og kærligheden i forholdet. Eller blive afklaret og afslutte forholdet på en ordentlig måde.

I er velkomne med følgende problemstillinger:​

 

✔ Fastlåsthed – Afmagt
​✔ Sårede følelser – Bristede drømme

✔ Manglende tillid og tryghed i forholdet

✔ Konflikter – Magtkampe – Vold

✔ Manglende eller dårlig kommunikation

✔ Manglende nærhed, intimitet, sex

✔ Genetablering af parforholdet efter brud

✔  Jalousi – Utroskab – Skilsmisse

At se på sit parforhold, og turde invitere andre indenfor, er modigt og ikke altid nemt. Ofte er den ene part mere indstillet på tanken end den anden. Men hvis I er kørt fast i jeres parforhold, er det en god ide, at få taget jeres måde at være sammen på, tale og tænke på under lup.

 

I vil få mulighed for at se på hvilke mønstre I begge har med jer der kan ligge og skygge for kærligheden. I parsamtalen får I mulighed for at fortælle hvordan I har det og hvad I har behov for i jeres parforhold. Og som noget helt grundlæggende vil I blive trænet i at høre og forstå, hvad partneren egentlig prøver at sige.

Endvidere vil I få mulighed for at lave hjemmeøvelser mellem sessionerne. ​Alle parforhold kan bruge et serviceeftersyn for at holde kærligheden, intimiteten og ikke mindst respekten ved lige. Jeg har selv været igennem skilsmisse med børn, og kender det derfor indefra.

bottom of page